Bryllup med tid og nærvær
Velkommen hjem til jeres bryllup.
Rammerne for jeres bryllup
Hos os får jeres bryllup lov at udfolde sig i sit eget tempo. I er her alene med jeres gæster, omgivet af ro, nærvær og rammer, der føles mere som et hjem end et selskabslokale.
Dagen kan begynde stille og vokse undervejs. Med plads til grin, taler og de øjeblikke, der opstår af sig selv. Når festen eber ud, er værelserne lige ved siden af, og næste morgen samles I igen til morgenmad og en rolig afslutning, inden turen går hjem.
Sådan fungerer det at holde bryllup hos os
Hele gården for jer selv
Når I holder bryllup hos os, har I hele gården for jer selv uden andre gæster eller arrangementer. Det giver ro og tryghed til at nyde dagen i jeres eget tempo, omgivet af dem, I har inviteret. Stemningen er uformel og varm, uden at det går ud over kvaliteten og helheden.
Vi tager hånd om det praktiske
Vi sørger for alt det praktiske omkring mad, drikke, afvikling og rammer, så I kan fokusere på det vigtigste: dagen og jeres gæster.
En pris, der tilpasses jeres ønsker
Prisen består af to dele: en fast leje af stedet og en kuvertpris, som afhænger af, hvad I ønsker med i pakken, f.eks. reception, middag, vin, barløsning, natmad, morgenmad og overnatning. I vælger selv niveauet.
Planlægning med ro og overblik
Sammen planlægger vi dagen og udarbejder en drejebog. Undervejs giver vi sparring og hjælper med at finde løsninger, der passer til både jeres ønsker og budget. Vi er med hele vejen og sørger for, at dagen hænger sammen fra start til slut. Nogle par ønsker at være med i alle detaljer, andre vil helst læne sig tilbage. Begge dele fungerer hos os.
Mulighed for en forlænget bryllupsweekend
Lejen gælder fra lørdag til søndag og inkluderer eksklusiv adgang til hele stedet. Ønsker I at ankomme allerede fredag, kan det tilkøbes som en forlængelse af weekenden, f.eks. med en rolig middag og tid til at lande inden den store dag.
Udsmykning med den rette stemning
Vi samarbejder med dygtige florister og dekoratører og planlægger udsmykningen sammen med jer, så udtryk og stemning hænger naturligt sammen.
Et samlet og gennemsigtigt tilbud
Vi udarbejder altid et samlet og gennemsigtigt tilbud baseret på jeres behov og idéer. Alle bryllupper er forskellige, og der er mange måder at tilpasse dagen på.
Ta’ fat i os og hør mere!
Vi tager gerne en snak om jeres ønsker, store som små, og deler ud af idéer og erfaringer. I behøver ikke have styr på det hele endnu. Skriv endelig, uanset hvor langt I er i planlægningen.
De populære datoer bliver hurtigt booket, især i sommermånederne. Overvejer I at holde bryllup hos os, er det derfor en god idé at tage kontakt i god tid.
Den store dag - Book i god tid, så du er sikker på den rette dato
Af erfaring ved vi, at de populære datoer hurtigt bliver booket – især i sommermånederne.
Så hvis I overvejer at holde bryllup hos os, er det en god idé at tage fat i os i god tid.
Vielse på Egholm lige ud for Aalborg
Vielse eller velsignelse hos os er en uforglemmelig og smuk oplevelse, fordi ceremonien kan gøres mere personlig og afslappet. Når både ceremoni og fejring foregår samme sted, opstår der en særlig ro og stemning, hvor det kun handler om jer og jeres gæster.
Oftest foregår ceremonien på vores gårdsplads, hvor gæsterne sidder under kastanjetræerne med udsigt mod hovedbygningen. Vi har også andre muligheder og kan rykke ceremonien indendørs med kort varsel, hvis vejret skulle drille.
Vi har stor erfaring med både borgerlige og kirkelige ceremonier og et godt samarbejde med præsterne i Vesterkær Kirke, som er imødekommende og fleksible. Aalborgs politikere plejer også gerne at tage turen til Egholm.
Tag endelig fat i os, hvis I har spørgsmål til ceremonien. Vi hjælper gerne med særlige ønsker, musik og praktiske detaljer. Ønsker I at blive viet på fastlandet, er det selvfølgelig også en mulighed.
Eftermiddagen
Jo tidligere på dagen I begynder fejringen, jo mere får I ud af jeres store dag. En lang og rolig eftermiddag giver god tid til afslappet samvær og er oplagt til en reception, hvor flere gæster kan deltage end om aftenen.
Ofte starter eftermiddagen med lidt lækkert at spise. Det kan være elegant mad, som nydes stående eller på terrassen, mens lette vine står klar, og gæsterne frit kan vælge mellem sodavand, saft og øl fra vores køleskabe.
Senere på eftermiddagen serveres bryllupskagen, enten til kaffe eller med et glas søde bobler. Vi kan hjælpe med kagen, eller I kan vælge at medbringe den selv.
Eftermiddagen kan sammensættes på mange måder og tilpasses jeres ønsker. Det kan for eksempel være med bobbelbar, isbar, fadøl eller levende musik. Vi har stor erfaring og deler gerne idéer og forslag.
Middagen
Vores køkken fokuserer på mad med smag og karakter, ofte tilberedt over vores ildsted. Vi anbefaler menuer, der appellerer bredt og samtidig giver jeres gæster en oplevelse, som bliver husket og værdsat.
Vi har et udvalg af gennemarbejdede retter og hjælper gerne med særlige ønsker. Samtidig lægger vi stor vægt på, at vin og mad spiller godt sammen, så helheden fungerer naturligt.
Menuen kan serveres på flere måder. Det kan være anrettet på tallerkener, som buffet eller som social dining, hvor skåle og fade sættes på bordene, og gæsterne deler maden imellem sig.
Vi kan dække op på både runde og aflange borde med smukke tekstiler, lækkert porcelæn fra Rörstrand, dobbeltriflet sølvbestik, elegante vinglas, messingstager og krystalvaser.
Udsmykning, farver og blomster kan varieres i mange retninger. Det kan håndteres af os, af vores samarbejdspartnere eller af jer selv, alt efter hvad I har lyst til.
Når det gælder opdækning og udsmykning, er der stor kreativ frihed. Vi hjælper gerne, uanset om I selv vil sætte jeres præg på detaljerne, eller foretrækker, at vi tager os af det hele. Med mange års erfaring tager vi altid gerne en snak om, hvad der er realistisk og praktisk muligt.
Festen
Når middagen er slut, skifter stemningen, og det er tid til at feste. Vi sørger for rammerne, og I sætter tonen for aftenen.
Vi tilbyder flere typer barløsninger, fra det enkle til en cocktailbar, som vi står for og tilpasser efter jeres ønsker. Der er god fleksibilitet, og vi hjælper gerne med at finde den løsning, der passer bedst til jer og jeres gæster.
Vi samarbejder med dygtige livebands, musikere og DJs, som er gode til at læse rummet og tage imod ønsker undervejs. Har I allerede et band eller en DJ i tankerne, er det selvfølgelig også helt fint.
Festen kan fortsætte langt ud på natten, og mange vælger at runde aftenen af med natmad. Vi har flere forslag og erfaringer, og der er gode muligheder for at gøre afslutningen både hyggelig og afslappet.
Skal vi tage en snak om jeres bryllup?
Skriv til os, hvis I vil høre mere, har spørgsmål eller bare gerne vil vende nogle idéer. Vi tager gerne en uforpligtende snak og hjælper jer godt i gang.
Overnatning
Vi har 18 dobbeltværelser, og på flere af dem kan vi lave ekstra opredninger, hvis man er flere, der gerne vil sove sammen. Det giver god fleksibilitet, og de fleste vælger at overnatte her, så festen kan få lov at ebbe ud i roligt tempo. Har I brug for flere sovepladser, hjælper vi gerne med kreative løsninger.
Skal nogen hjem samme nat, kan der bookes natfærge, og vi hjælper gerne med at arrangere taxa eller minibusser, så alle kommer godt videre.
Morgenmad
De overnattende gæster samles igen næste morgen til morgenmad, inden turen går hjemad. Det er en rolig og hyggelig afslutning, hvor man får sagt tak og hej i afslappet stemning. Måske bliver der åbnet gaver eller delt et par gode grin fra dagen før.
Det er en rolig afslutning, der giver plads til at sige ordentligt farvel.
Start dagen før
Flere vælger at ankomme dagen før brylluppet, typisk sammen med den nærmeste familie og gode venner. Det giver tid til at lande, finde ro og begynde weekenden i et afslappet tempo.
Fredagen er et mindre arrangement i sig selv. Vi sørger for en uformel middag med god mad og vin, og stemningen falder hurtigt på plads. Måske har I lyst til en gåtur på øen, eller vi kan arrangere en lille rundvisning for dem, der er nysgerrige på natur og historie.
Det bliver et roligt forspil til den store dag og en rar måde at samle folk og sætte tonen. Især hvis vielsen også finder sted hos os, giver det en ekstra sammenhæng i hele bryllupsoplevelsen.
Almindelige spørgsmål
Vi ved, at der er mange ting at holde styr på, når man planlægger en fest eller et arrangement.
Her finder I svar på det, vi oftest bliver spurgt om.
Forespørgsel og reservation af arrangement
Må vi komme ud og se stedet, inden vi beslutter os?
Ja, det kan I. Kontakt os for et prisoverslag. Når I har modtaget det, og I synes det virker interessant, aftaler vi en dag og tid til fremvisning.
Ved fremvisningen får I en rundtur af hele gården, og tager en snak om jeres tanker og vores muligheder. En fremvisning varer typisk ca. halvanden time.
Kan vi lave en foreløbig reservation og hvordan reserverer vi endeligt?
Når I har været til fremvisning, kan vi lave en foreløbig reservation på den ønskede dato i op til 10 dage. Det giver jer tid til at tænke beslutningen igennem i ro og mag – ofte i forbindelse med at koordinere med kirken eller rådhuset.
Når I er klar til at bekræfte, kontakter I os på mail eller telefon. Herefter betaler I et bookinggebyr på 8.900 kr., som sikrer, at dagen er jeres. Dette gebyr er ikke refunderbart ved aflysning.
Hvad er jeres afbestillingspolitik?
I kan afbestille uden omkostninger frem til 6 måneder før datoen. Derefter gælder følgende:
- Aflysninger 6 til 3 måneder før ankomst: 25% af prisoverslaget.
- Aflysninger 3 til 1 måned før ankomst: 50% af prisoverslaget.
- Aflysninger mindre end 1 måned før ankomst: 75% af prisoverslaget.
- Aflysninger op til 7 dage før ankomst: 100% af prisoverslaget.
Eventuelle bestilte ydelser eller varer, som ikke kan returneres eller afbestilles, afregnes altid til 100% af den aftalte pris, uanset hvornår aflysningen finder sted.
Hvordan fungerer planlægningen?
Vi mødes på Vestergaard til en samtale, hvor vi gennemgår jeres tanker og ønsker, og hvor vi kommer med sparring og idéer. På baggrund af mødet laver vi en drejebog, et detaljeret dokument, som vores personale bruger til at afvikle dagen.
Vi anbefaler, at det første planlægningsmøde ligger inden I sender invitationerne ud. På den måde har I et tydeligt overblik at skrive ud fra, vi kan koordinere eventuelle værelsesaftaler, og I får en klar plan for dagen at støtte jer til.
Drejebogen arbejder vi efterfølgende videre på sammen via mail – eller med flere møder, hvis der er behov – indtil den er helt færdig.
Værelser og overnatning
Hvor mange værelser har I, og hvor mange kan overnatte?
Vi råder over 18 hyggelige dobbeltværelser på gården. De fleste gæster bor to og to, men på nogle værelser kan vi lave ekstra opredninger. Det betyder, at vi i alt kan huse op til omkring 60 overnattende gæster, hvis alle muligheder bliver udnyttet.
Det giver jer fleksibilitet, for eksempel hvis der er familier eller vennepar der kan dele værelser, eller hvis I ønsker, at så mange som muligt skal blive og vågne op sammen næste morgen. På den måde kan festen fortsætte i roligt tempo, og I får følelsen af at have hele gården for jer selv, også når natten falder på.
Hvornår kan man tjekke ind, og hvornår skal man tjekke ud?
Vi aftaler tjek-ind i planlægningen, men som udgangspunkt er det fra kl. 15.
Tjek-ud er altid kl. 11 dagen efter.
Er der mulighed for ekstra senge eller børnesenge?
Ja. Vi har både ekstra opredninger og babysenge. Giv os besked, når værelserne bookes, så sørger vi for, at det hele står klar på værelset ved ankomst.
Hvordan foregår betaling for værelserne?
Når vi bekræfter en værelsesreservation, sender vi en faktura til forudbetaling. Når den er betalt, er værelset jeres. Hvis betalingen udebliver, annulleres reservationen automatisk efter én påmindelse.
Er der alternativer, hvis alle værelser er booket?
Ja, vi har flere muligheder, hvis interessen for overnatning er stor:
- Vi kan lave ekstra opredninger i et af vores mødelokaler, så det fungerer som en lille sovesal.
- Vi samarbejder med leverandører af glampingtelte med rigtige senge, som kan opstilles på gården.
- Vi kan hjælpe med kontakt til hoteller i Aalborg og arrangere transfer til og fra Egholm.
- Gæster kan også medbringe campingvogn, telt eller lignende. Dette er dog kun en mulighed når alle værelser er bookede og skal altid bookes hos os på forhånd mod et mindre gebyr.
Alt dette aftaler vi sammen i planlægningen, så vi finder den løsning, der passer bedst til jer og jeres gæster.
Mad og forplejning
Må vi selv medbringe egen kok eller catering?
Vores mad er en central del af oplevelsen på gården. Derfor har vi som udgangspunkt ikke mulighed for, at man selv medbringer kok eller catering. Vi laver maden her hos os, ofte over ild, og med en rød tråd, der også strækker sig vores udvalgte vine. Det synes vi giver den bedste helhedsoplevelsen, hvor mad, vin og stemning hænger naturligt sammen.
Har I særlige ønsker eller idéer, taler vi altid gerne om det og ser, hvad vi kan finde ud af.
Kan menuen tilpasses særlige ønsker eller allergier?
Ja, vi tager gerne hensyn til allergier og til gæster, der er vegetarer eller veganere. Vi plejer altid at finde gode løsninger, så alle føler sig inkluderet og får en dejlig madoplevelse.
Det er dog vigtigt, at vi får besked i god tid, så vi kan forberede os ordentligt. Hvis en gæst først nævner det på selve dagen, kan vi desværre som regel ikke nå at tilpasse menuen.
Kan vi smage maden inden vi beslutter os?
Vi tilbyder ikke prøvemiddage. Til gengæld afholder vi ind imellem, især i lavsæsonen, vores Middag på Vestergaard. Her kan man købe billet til en skøn aften på gården og opleve den stemning og den madstil, vi også skaber til fester. Det giver et godt indtryk af, hvordan vi arbejder med råvarer, ild og smag.
Kan vi selv medbringe lagkage/bryllupskage/kagetapas etc?
Ja, I er meget velkomne til at medbringe jeres egen kage. Vi tager et serveringsgebyr for dette.
Hvis I hellere vil overlade det til os, kan vi tilbyde vores egen lækre Vestergaardskage. Derudover samarbejder vi med en dygtig konditor, så der er flere muligheder, hvis I har særlige ønsker til kagen.
Serverer I også dagen derpå (brunch/morgenmad)?
Ja. Morgenmad er altid en del af arrangementet for de gæster, der overnatter hos os. I kan vælge, om vi skal servere en klassisk morgenmad eller en mere fyldig brunch.
Der er også mulighed for at invitere gæster, som ikke overnatter, til at være med næste dag. Det er en dejlig og afslappet måde at samle alle igen, sige tak og farvel, og runde festen af på ægte hygge-vis.
Vand, øl, vin, cocktails og fadøl
Må vi selv medbringe drikkevarer?
Som udgangspunkt står vi for alle drikkevarer, det er en vigtig del af oplevelsen her på gården. Vi har et bredt udvalg af øl, saft, cider, energidrik og sodavand, så der er noget for alle smage.
Vin og spiritus vælger I normalt fra vores vinkort, hvor vi lægger vægt på kvalitet fremfor masseproduktion. Har I et særligt ønske eller en vin, der betyder noget for jer, hjælper vi gerne med at skaffe den. I helt særlige tilfælde kan I medbringe egen vin eller spiritus, hvilket aftales på forhånd og afregnes med proppenge efter kutyme.
Tilbyder I fast pris drikkevarer?
Vi arbejder ud fra princippet om, at man betaler for det, man bruger. Det er mest fair for både jer og os, og betyder at I kun betaler for det, der rent faktisk bliver drukket, hverken mere eller mindre.
Alle vine på vores kort er ægte vine fra rigtige vinbønder og appellationer, og vi udvælger dem, så I får høj kvalitet til en god pris. Når vi planlægger menuen sammen, rådgiver vi jer om de bedste matches til maden, ofte med flere prisniveauer. Vi kan også lave et kvalificeret estimat på forbruget, og vores erfaring er, at det ender billigere, end man forestiller sig.
Er det muligt at få smagsprøver på vinene?
Ja, selvfølgelig. Når I skal vælge vine til jeres arrangement, kan I købe smagsprøver hos os til halv pris af listeprisen. På den måde kan I trygt finde de vine, der passer bedst til jer. Afregningen sker sammen med slutfakturaen.
Har I alkoholfrie alternativer til øl og vin?
Ja. Vi lægger vægt på, at alle gæster føler sig forkælede. Derfor tilbyder vi både spændende sodavand, alkoholfri øl samt alkoholfri bobler og hvidvin – alt sammen med samme fokus på kvalitet og smag.
Skænkes vinen eller sættes der flasker på bordet?
Det vælger vi sammen. Vi kan skænke ved bordene, sætte flasker på bordene, eller lave en vinbar, hvor gæsterne kan smage forskellige vine gennem middagen. Det hele tilpasses jeres ønsker, stemning og budget. Vi rådgiver gerne, så I får den løsning, der giver mest hygge og mest værdi for jer.
Kan vi få en cocktailbar?
Vi sætter gerne en cocktailbar op som en del af jeres fest. I vælger selv fire cocktails til menuen, og ud over dem kan vi servere klassiske sjussere og shots. Cocktailbaren afregnes som regel efter forbrug og er åben indtil natmaden serveres, eller efter aftale med jer som værtspar. Alle cocktails er udviklet, så de passer til stemningen her på gården: velsmagende, stemningsfulde og lidt ekstra forkælelse til jer og jeres gæster.
Derudover tilbyder vi en avecbar med både kolde og stuetempererede likører og spiritus. Perfekt til kaffen.
Hvis I ønsker en anden cocktailbar end vores egen, skal det altid aftales med os. Vi arbejder kun sammen med udvalgte bartendere, vi har tillid til, så vi kan sikre, at kvalitet og oplevelse passer ind i rammen her på gården.
Tilbyder I alkoholfrie cocktails?
Ja. Vi laver alkoholfrie versioner af nogle af vores lækre cocktails. På den måde kan alle gæster nyde de samme smage og stemning, bare uden alkohol. Det giver en festlig og inkluderende oplevelse i baren, hvor ingen føler sig udenfor.
Kan vi leje fadøl?
Ja, det kan I. Vi samarbejder både med det lokale Egholms Bryghus og med Bad Seed Brewing i Storvorde, så I kan få spændende øl på fad, der matcher stemningen på gården.
Afregningen sker pr. åbnet fustage. Når vi planlægger jeres bryllup sammen, kan vi gennemgå mulighederne og give jer et klart overblik over priser og udvalg.
Vielse på Egholm
Kan man vies på Egholm?
Sagtens, og det er en rigtigt god idé. Mange par ønsker at samle alt ét sted, og Egholm er et perfekt sted at blive viet, så man får mest ud af dagen uden transporter.
De fleste vielser finder sted på vores smukke gårdsplads under kastanjetræerne, men det er også muligt at sige ja i den gamle skov, hvor vedbenden slynger sig op ad stammerne og danner en stemningsfuld ramme under trækronerne.
Vi har et rigtig godt samarbejde med Vesterkær Kirke, hvis søde præster meget gerne kommer over og vier brudepar. Det er også muligt at have sin egen præst med, hvis man har et særligt forhold til denne, eller at blive viet af en rådmand fra byrådet. På den måde kan I vælge den ramme og den person, der føles rigtig for jer.
Hvordan foregår en vielse hos jer?
Vi sørger for alt det praktiske omkring ceremonien. Vi sætter stole og borde op, og hvis der er behov, kan vi også stille knæfald og andre elementer frem. Alle gæster har mulighed for at sidde ned under vielsen.
Hvis I ønsker noget særligt med blomster eller anden udsmykning, har vi dygtige blomsterdekoratører, vi kan anbefale. Vi kan også hjælpe med kontakt til musikere, der kan skabe stemning under selve ceremonien.
Hvad gør vi, hvis det regner?
Vi har altid en plan B. Hvis vejret driller, kan vielsen med kort varsel flyttes indenfor i vores smukke lokaler, hvor vi sørger for, at stemningen stadig er højtidelig og personlig.
Må man bruge ris?
Nej, vi ønsker ikke at der kastes med ris, da det er svært at rydde op og tiltrækker skadedyr.
I er derimod meget velkomne til at bruge alternativer som sæbebobler, tørrede blomster eller sukkerris, der smelter i regnen. Det skaber en festlig og smuk stemning, smukke fotos og er samtidig mere skånsomt for naturen og omgivelserne.
Blomster, pynt, musik til festen og fotograf
Er blomster og pynt inkluderet i prisen?
I prisen er der inkluderet husets blomster. Det er en enklere opsætning med små vaser med enkelte blomsterstængler eller små buketter, som vi sammensætter efter årstiden. På den måde får I en naturlig og smagfuld dekoration, der passer til stemningen på gården.
Når det gælder pynt, er det meget individuelt, hvad man ønsker. Vi synes, at vores lokaler er smukke i sig selv som udgangspunkt, men hvis I gerne vil have mere udsmykning, kan vi anbefale en af de dekoratører, vi samarbejder med, eller I kan vælge selv at stå for det.
Har I en florist eller dekoratør, som I samarbejder med?
Ja. Hvis I ønsker mere skræddersyede blomster eller dekorationer til jeres fest, kan vi anbefale florister og dekoratører, som vi har samarbejdet med i mange år, og som kender huset godt.
De er meget dygtige til at lytte til jeres ønsker og omsætte dem til smukke løsninger, så udsmykningen bliver helt efter jeres drømme.
Kan vi selv medbringe blomster, pynt og udsmykning?
Det kan I sagtens. For nogle er det en drøm selv at lave blomster eller stå for udsmykningen. De fleste medbringer egne vaser til blomster, men hvis I har brug for at låne, kan vi aftale det mod et lille gebyr.
I planlægningen aftaler vi, hvornår I kan komme og sætte op. Da vi ofte har andre arrangementer op til dagen før jeres fest, er det vigtigt, at tidspunktet er koordineret på forhånd. Som udgangspunkt afsætter vi tre timer til jer. Har I brug for længere tid, eller ønsker I at sikre jer en hel dag, kan der tilkomme ekstra leje eller arbejdstimer.
Kan I anbefale musiker, DJs, bands eller fotografer?
Ja, det kan vi. Vi samarbejder med dygtige musiker, DJs, bands og fotografer, som kender gården godt og ved, hvordan de bedst kan understøtte stemningen her. Det gør en forskel, at de kender rammerne, både når det gælder lyd, lys og de bedste steder at tage billeder – uanset om det er til reception eller fest.
Må vi selv booke musiker eller DJ?
Ja, det kan I. Hvis I har en fotograf, musiker eller DJ, I gerne vil bruge, aftaler vi det blot på forhånd, så vi sikrer, at alt spiller sammen med plads, strøm og de praktiske forhold. På den måde kan I få præcis den stemning, I ønsker, uden at gå på kompromis med rammerne.
Vi beder dog om at tage en snak med DJs eller bands inden festen, så de kender forholdene og eventuelle begrænsninger. Det sikrer, at alt forløber gnidningsfrit på dagen.
Vi gider ikke DJ eller band – kan vi bare spille en playliste på en højttaler?
Absolut. Vi har en højttaler, I meget gerne må bruge, hvis I hellere vil styre musikken selv med en playliste. Det er en enkel og hyggelig løsning, som mange par også vælger.
Tipi- og glampingtelte
Kan vi leje et tipitelt til vores fest?
Ja, vi samarbejder med erfarne leverandører, der kan levere tipitelte i høj kvalitet. Et tipitelt giver en helt særlig wow-faktor og kan være en smuk ramme om festen. Det skal planlægges i god tid, helst et år i forvejen, og det påvirker naturligvis budgettet en del. Bemærk, at man stadig har hele gården til rådighed – tipiteltet er et ekstra element, ikke en erstatning.
Kan vi også få glampingtelte til vores gæster?
Ja. Vi samarbejder med leverandører af glampingtelte, som er en hyggelig og anderledes måde at overnatte på, og samtidig giver mere plads til gæsterne. Teltene er udstyret med rigtige boksmadrasser, tæpper, lys og alt det, der gør, at det føles luksuriøst og komfortabelt. Afregning for glampingtelte sker via værtsparret.
Er der bade- og toiletforhold til glampingtelte og/eller tipitelte?
Ja. Gæsterne kan bruge gårdens indendørs fælles badeværelser. Hvis I ønsker det, kan vi også arrangere toilet- og badvogne. Det planlægger vi i fællesskab, så løsningen passer til jeres behov.
Transport og natfærge
Hvordan køber man billet til færgen, og hvor tit sejler den?
Det er nemt at tage færgen til Egholm. Hvis man kommer i bil, køber man billet i automaten ved vejbommen i færgelejet. Kommer man til fods eller på cykel, købes billetten i automaten ved færgehuset på kajen.
Billetten dækker både ud- og hjemturen, så I skal ikke bekymre jer om returbillet, når festen slutter.
Færgen sejler hver halve time, altid klokken hel og halv, og overfarten tager kun 4 minutter. Aktuel sejlplan og priser kan ses på Aalborg Kommunes hjemmeside.
Kan færgen rumme alle mine gæster og biler?
Ja, det kan den. Hvis der opstår kø, sejler færgen bare i pendulfart, indtil alle er kommet over. Da overfarten kun tager 4 minutter, går det hurtigt og uproblematisk, og mange gæster synes faktisk, at færgeturen er en hyggelig del af oplevelsen.
Kan man komme fra øen om natten?
Ja. Den sidste faste afgang er normalt omkring midnat i weekenden (kl. 23 på hverdage). Men der er altid mulighed for at bestille et ekstra færgeudkald. Det aftaler vi på forhånd, så alle gæster trygt kan komme hjem, uanset hvornår festen slutter.
Kan I hjælpe med taxa eller minibus?
Ja, meget gerne. Ofte giver det god mening at arrangere taxa eller minibus, så gæsterne kan lade bilen stå. Vi kan hjælpe med at booke transport, eller finde løsninger for shuttle mellem færgen og gården. Jo tidligere vi taler om det, jo bedre kan vi finde en løsning, der passer perfekt til jer og jeres gæster.
Er der parkeringsmuligheder ved færgen og på gården?
Ja, der er god plads begge steder. I Aalborg kan man parkere bilen direkte ved færgelejet, hvis man vil samkøre eller der er booket taxa/minibus på Egholm-siden.
Ved Vestergaard er der rigelig plads til parkering på gården. Der er opsat skilte, som viser hvor gæster kan parkere.