Bryllup på Egholm med tid og nærvær
Velkommen hjem til jeres bryllup på EGHOLM VESTERGAARD
Rammerne for jeres bryllup
Hos os får jeres bryllup lov at udfolde sig i sit eget tempo. I er her alene med jeres gæster, omgivet af ro, nærvær og rammer, der føles mere som et hjem end et selskabslokale.
Dagen kan begynde stille og vokse undervejs. Med plads til grin, taler og de øjeblikke, der opstår af sig selv. Når festen eber ud, er værelserne lige ved siden af, og næste morgen samles I igen til morgenmad og en rolig afslutning, inden turen går hjem.
Sådan fungerer det at holde bryllup hos os
Hele gården for jer selv
Når I holder bryllup hos os, har I hele gården for jer selv uden andre gæster eller arrangementer. Det giver ro og tryghed til at nyde dagen i jeres eget tempo, omgivet af dem, I har inviteret. Stemningen er uformel og varm, uden at det går ud over kvaliteten og helheden.
Vi tager hånd om det praktiske
Vi sørger for alt det praktiske omkring mad, drikke, afvikling og rammer, så I kan fokusere på det vigtigste: dagen og jeres gæster.
En pris, der tilpasses jeres ønsker
Prisen består af to dele: en fast leje af stedet og en kuvertpris, som afhænger af, hvad I ønsker med i pakken, f.eks. reception, middag, vin, barløsning, natmad, morgenmad og overnatning. I vælger selv niveauet.
Planlægning med ro og overblik
Sammen planlægger vi dagen og udarbejder en drejebog. Undervejs giver vi sparring og hjælper med at finde løsninger, der passer til både jeres ønsker og budget. Vi er med hele vejen og sørger for, at dagen hænger sammen fra start til slut. Nogle par ønsker at være med i alle detaljer, andre vil helst læne sig tilbage. Begge dele fungerer hos os.
Mulighed for en forlænget bryllupsweekend
Lejen gælder fra lørdag til søndag og inkluderer eksklusiv adgang til hele stedet. Ønsker I at ankomme allerede fredag, kan det tilkøbes som en forlængelse af weekenden, f.eks. med en rolig middag og tid til at lande inden den store dag.
Udsmykning med den rette stemning
Vi samarbejder med dygtige florister og dekoratører og planlægger udsmykningen sammen med jer, så udtryk og stemning hænger naturligt sammen.
Et samlet og gennemsigtigt tilbud
Vi udarbejder altid et samlet og gennemsigtigt tilbud baseret på jeres behov og idéer. Alle bryllupper er forskellige, og der er mange måder at tilpasse dagen på.
Ta’ fat i os og hør mere!
Vi tager gerne en snak om jeres ønsker, store som små, og deler ud af idéer og erfaringer. I behøver ikke have styr på det hele endnu. Skriv endelig, uanset hvor langt I er i planlægningen.
De populære datoer bliver hurtigt booket, især i sommermånederne. Overvejer I at holde bryllup hos os, er det derfor en god idé at tage kontakt i god tid.
Vielse på Egholm lige ud for Aalborg
Vielse eller velsignelse hos os er en uforglemmelig og smuk oplevelse, fordi ceremonien kan gøres mere personlig og afslappet. Når både ceremoni og fejring foregår samme sted, opstår der en særlig ro og stemning, hvor det kun handler om jer og jeres gæster.
Oftest foregår ceremonien på vores gårdsplads, hvor gæsterne sidder under kastanjetræerne med udsigt mod hovedbygningen. Vi har også andre muligheder og kan rykke ceremonien indendørs med kort varsel, hvis vejret skulle drille.
Vi har stor erfaring med både borgerlige og kirkelige ceremonier og et godt samarbejde med præsterne i Vesterkær Kirke, som er imødekommende og fleksible. Aalborgs politikere plejer også gerne at tage turen til Egholm.
Tag endelig fat i os, hvis I har spørgsmål til ceremonien. Vi hjælper gerne med særlige ønsker, musik og praktiske detaljer. Ønsker I at blive viet på fastlandet, er det selvfølgelig også en mulighed.
Eftermiddagen
Jo tidligere på dagen I begynder fejringen, jo mere får I ud af jeres store dag. En lang og rolig eftermiddag giver god tid til afslappet samvær og er oplagt til en reception, hvor flere gæster kan deltage end om aftenen.
Ofte starter eftermiddagen med lidt lækkert at spise. Det kan være elegant mad, som nydes stående eller på terrassen, mens lette vine står klar, og gæsterne frit kan vælge mellem sodavand, saft og øl fra vores køleskabe.
Senere på eftermiddagen serveres bryllupskagen, enten til kaffe eller med et glas søde bobler. Vi kan hjælpe med kagen, eller I kan vælge at medbringe den selv.
Eftermiddagen kan sammensættes på mange måder og tilpasses jeres ønsker. Det kan for eksempel være med bobbelbar, isbar, fadøl eller levende musik. Vi har stor erfaring og deler gerne idéer og forslag.
Middagen
Vores køkken fokuserer på mad med smag og karakter, ofte tilberedt over vores ildsted. Vi anbefaler menuer, der appellerer bredt og samtidig giver jeres gæster en oplevelse, som bliver husket og værdsat.
Vi har et udvalg af gennemarbejdede retter og hjælper gerne med særlige ønsker. Samtidig lægger vi stor vægt på, at vin og mad spiller godt sammen, så helheden fungerer naturligt.
Menuen kan serveres på flere måder. Det kan være anrettet på tallerkener, som buffet eller som social dining, hvor skåle og fade sættes på bordene, og gæsterne deler maden imellem sig.
Vi kan dække op på både runde og aflange borde med smukke tekstiler, lækkert porcelæn fra Rörstrand, dobbeltriflet sølvbestik, elegante vinglas, messingstager og krystalvaser.
Udsmykning, farver og blomster kan varieres i mange retninger. Det kan håndteres af os, af vores samarbejdspartnere eller af jer selv, alt efter hvad I har lyst til.
Når det gælder opdækning og udsmykning, er der stor kreativ frihed. Vi hjælper gerne, uanset om I selv vil sætte jeres præg på detaljerne, eller foretrækker, at vi tager os af det hele. Med mange års erfaring tager vi altid gerne en snak om, hvad der er realistisk og praktisk muligt.
Festen
Når middagen er slut, skifter stemningen, og det er tid til at feste. Vi sørger for rammerne, og I sætter tonen for aftenen.
Vi tilbyder flere typer barløsninger, fra det enkle til en cocktailbar, som vi står for og tilpasser efter jeres ønsker. Der er god fleksibilitet, og vi hjælper gerne med at finde den løsning, der passer bedst til jer og jeres gæster.
Vi samarbejder med dygtige livebands, musikere og DJs, som er gode til at læse rummet og tage imod ønsker undervejs. Har I allerede et band eller en DJ i tankerne, er det selvfølgelig også helt fint.
Festen kan fortsætte langt ud på natten, og mange vælger at runde aftenen af med natmad. Vi har flere forslag og erfaringer, og der er gode muligheder for at gøre afslutningen både hyggelig og afslappet.
Skal vi tage en snak om jeres bryllup?
Skriv til os, hvis I vil høre mere, har spørgsmål eller bare gerne vil vende nogle idéer. Vi tager gerne en uforpligtende snak og hjælper jer godt i gang.
Overnatning
Vi har 18 dobbeltværelser, og på flere af dem kan vi lave ekstra opredninger, hvis man er flere, der gerne vil sove sammen. Det giver god fleksibilitet, og de fleste vælger at overnatte her, så festen kan få lov at ebbe ud i roligt tempo. Har I brug for flere sovepladser, hjælper vi gerne med kreative løsninger.
Skal nogen hjem samme nat, kan der bookes natfærge, og vi hjælper gerne med at arrangere taxa eller minibusser, så alle kommer godt videre.
Morgenmad
De overnattende gæster samles igen næste morgen til morgenmad, inden turen går hjemad. Det er en rolig og hyggelig afslutning, hvor man får sagt tak og hej i afslappet stemning. Måske bliver der åbnet gaver eller delt et par gode grin fra dagen før.
Det er en rolig afslutning, der giver plads til at sige ordentligt farvel.
Start dagen før
Flere vælger at ankomme dagen før brylluppet, typisk sammen med den nærmeste familie og gode venner. Det giver tid til at lande, finde ro og begynde weekenden i et afslappet tempo.
Fredagen er et mindre arrangement i sig selv. Vi sørger for en uformel middag med god mad og vin, og stemningen falder hurtigt på plads. Måske har I lyst til en gåtur på øen, eller vi kan arrangere en lille rundvisning for dem, der er nysgerrige på natur og historie.
Det bliver et roligt forspil til den store dag og en rar måde at samle folk og sætte tonen. Især hvis vielsen også finder sted hos os, giver det en ekstra sammenhæng i hele bryllupsoplevelsen.