Middag på Egholm Vestergaard
Torsdag den 11. april 2024 kl. 18:00 – ca. 22:00
Vores køkken drejer sig om førsteklasses råvarer og enkle serveringer – ofte nænsomt tilberedt over vores ildsted. Resultatet er mad med dyb smag og masser af karakter.
Menu – 725,-
Velkomst
Tarte flambée (Flammkuchen) fra ildstedet med hummer
Forret
Letrøget fasanbryst på frisée-salat med urteolie, mandler, bær, bagt vesterhavsost og rød skovsyre
Mellemret – vores signatur
Bålstegt pighvar som i Baskerlandet – grillet hel på benet over egetræ.
Serveres med grov rodfrugtmos og brunet smør
Hovedret
Lammekrone bålstegt på ildstedet.
Serveres med kartofler, tilhørende sauce og salat
Dessert
Beeramisu – som Tiramisu med baseret på Stout-øl fra Egholm Bryghus
The eller kaffe med sødt
Vinmenu – 575,-
Louis Roederer, Brut Premier, Champagne/Frankrig
Clos Cibonne, Tibouren, Côtes de Provence/Frankrig
Château Mont-Redon, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône/Frankrig
Château Mont-Redon, Châteauneuf-du-Pape Rouge, Rhône/Frankrig
Quinta da Prelada, Tawny 10 years, Douro/Portugal
Ekstra glas 150,- / dessert 100,-
Tilmelding
Vi har et begrænset antal pladser til middagene og tilråder derfor bestilling i god tid.
Hvert selskab – op til 8 personer – har sit eget bord i vinterhaven med udsigt til vores ildsted.
Bestilling sker på email til ev@ev.dk eller på telefon 98 19 19 19. Vi beder om betaling af menu (og evt. overnatning) for bekræftelse af bestillingen – husk at give os besked om evt. overfølsomheder eller allergier – og gerne om vinmenu ønskes.
Lidt baggrund
Egholm Vestergaard er Thomsen-familiens landsted og jagtejendom, der anvendes til forskellige formål som f.eks. selskaber, møder og lign. Almindeligvis udlejer vi hele ejendommen til ét selskab, men på udvalgte dage har vi åbent som restaurant og hotel.
På Egholm Vestergaard ønsker vi at skabe en stemning som i et stort privat hjem. Det betyder at stilen og betjeningen er mere hjemlig, hyggelig og afslappet. Vores gæster er velkomne til at færdes i hele huset og f.eks. hygge sig i vores pejsestue.
Vores skønne og uforstyrrede placering midt i naturen på en ø lige op ad en storby
inviterer til afslapning og gåture – f.eks. et besøg hos vores berømte trold Pil Tusind Tunge,
eller en frisk tur langs stranden med en fantastisk udsigt over land, fjord og by.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Med venlig hilsen
Daniel Hansson og Jens Thomsen
P.S. Vi laver også disse middage på forespørgsel; kontakt os gerne, hvis I er en familie, gruppe eller en virksomhed som ønsker et forslag.
Egholm Vestergaard, Egholm 57, Egholm, DK-9000 Aalborg, 98191919, ev@ev.dk, ev.dk