Middag på Vestergaard
Middag på Vestergaard
21. marts 2026 – FÅ PLADSER
11. april 2026 – FÅ PLADSER
18. april 2026 – UDSOLGT
– med mulighed for ophold og rundvisning af naturvejleder Esben Buch

Oplev, spis og sov på Egholm
Lørdag den 21. marts, 11. april og 18. april inviterer vi til Middag på Vestergaard – med
mulighed for ophold og rundvisning
Velkomst / Bålgrillet Tarte Flambée med hummer
Forret / Stenbiderrogn med belgisk vaffel
Mellemret – vores signatur / Bålstegt pighvar i forårshumør
Hovedret / Bålgrillet lammekrone
Dessert / Baba au rhum
Vores køkken drejer sig om førsteklasses råvarer og enkle serveringer – ofte nænsomt tilberedt over vores ildsted.
Resultatet er mad med dyb smag og masser af karakter.
Vinmenu – generøst skænket
Vilmart, Grand Reserve, Champagne/Frankrig Domaine Camille & Laurent Schaller, Chablis Vau de Vey 1. Cru, Bourgogne/Frankrig Corvers Kauter, Riesling Berg Rottland 1. Lage (1. Cru), Rheingau/Tyskland Domaine Laurent Mouton, Givry Clos Charlie 1. Cru, Bourgogne/Frankrig Domaine Fontanel, Rivesaltes Ambré 2015, Roussillon/Frankrig
Priser pr. person – udover menuen er øvrigt valgfrit
A: 875,- for menu, kaffe/kage, velkomstdrink og snacks
B: 650,- for vinmenu – eller bestil helflasker, øl, vand, alkoholfrit mv.
C: 650,- for overnatning inkl. morgenmad i lille standard dobbeltværelse på 1. sal
D: 750,- for overnatning inkl. morgenmad i stort deluxe dobbeltværelse på stueplan
Bestilling på 98191919 eller ev@ev.dk – husk at anføre dato og ønsket ankomsttidspunkt.
Hvert selskab får sit eget bord og vi har derfor et meget begrænset antal pladser.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til foråret på Egholm!
Med venlig hilsen Daniel Hansson og Jens Thomsen
Program
Lørdag
Færgetid, ankomst og adgang til værelser fra kl. 13:00 eller 15:00
– afhængig af om du/I deltager i rundvisningen eller ej
Vi er midt på øen – 3,5 km fra færgen – så vi anbefaler at tage bilen med
13:30 Rundvisning på Egholm – valgfri, beslut på dagen, ingen tilmelding nødvendig
Naturvejleder Esben Buch guider rundt, fortæller om øens særegne natur og sjældne arter med særligt fokus på forårets komme.
Turen varer 1-2 timer som tilpasses vejrforhold, deltagernes interesser og bentøj – første del holdes omkring Vestergaard og Egholm By (under 1 km i ro og mag) – derefter en valgfri afstikker lidt længere ud på øen (+ ca. 3 km i frisk tempo).
Ved dårligt vejr ændres rundvisningen til et foredrag indendøre.
15:30 Kaffe, the og hjemmebag på Vestergaard
17:30 Velkomstdrink og snacks i pejsestuen
18:00 5-retters Middag på Vestergaard i havestuen os spisestuen
ca 22:30 Efter middagen har baren åbent – bl.a. med et udvalg af vores egne cocktails
00.00 Sidste afgang med færgen for gæster, der ikke overnatter
Overnatning i vores nyistandsatte dobbeltværelser
Søndag
09:00 Vestergaards morgenmad
11:00 Seneste udtjek
Menu – 675,-
Velkomst
Tarte flambée (Flammkuchen) fra ildstedet
Forret
Rigeligt med stenbiderrogn på klassisk manér
Mellemret – vores signatur
Bålstegt pighvar som i Baskerlandet – grillet hel på benet over egetræ.
Serveres med grov rodfrugtmos og brunet smør
Hovedret
Bålstegt velmarmoreret oksehøjreb (Ribeye)
Serveres med kartofler, tilhørende sauce og salat
Dessert
Krydret Panna cotta med tyttebær efter svensk inspiration
The eller kaffe med sødt
Vinmenu – 475,-
Locret-Lachaud, Traditionelle Brut 1. Cru, Champagne/Frankrig
Domaine Jean-Paul Balland, Sancerre, Loire/Frankrig
Clos Cibonne, Tibouren, Côtes de Provence/Frankrig
Montecastro, Cosecha, Ribera del Duero/Spanien
Azienda Torelli, Petali di Rosa, Piemonte/Italien – økologisk
Ekstra glas 125,- / dessert 75,
Vores lille bar er åben fra kl 16:00 og efter middagen indtil midnat
Tilmelding
Vi har et begrænset antal pladser til middagene og tilråder derfor bestilling i god tid.
Hvert selskab – op til 8 personer – har sit eget bord i vinterhaven med udsigt til vores ildsted.
Bestilling sker på email til ev@ev.dk eller på telefon 98 19 19 19. Vi beder om betaling af menu (og evt. overnatning) for bekræftelse af bestillingen – husk at give os besked om evt. overfølsomheder eller allergier – og gerne om vinmenu ønskes.
Overnatning
Vi anbefaler overnatning i vores dejlige dobbeltværelser som koster 795,- for de små, 895,- for de store og 1295,- for vores suite. Ekstra opredninger i store værelser/suite koster 295,-. Hund kan medbringes for 195,- i store værelser/suite. Indtjekning kan ske fra kl. 15 og udtjekning er senest kl. 11. Morgenmad serveres fra 9 til 10 og koster 149,- per person.
Lidt baggrund
Egholm Vestergaard er Thomsen-familiens landsted og jagtejendom, der anvendes til forskellige formål som f.eks. selskaber, møder og lign. Almindeligvis udlejer vi hele ejendommen til ét selskab, men på udvalgte dage har vi åbent som restaurant og hotel.
På Egholm Vestergaard ønsker vi at skabe en stemning som i et stort privat hjem. Det betyder at stilen og betjeningen er mere hjemlig, hyggelig og afslappet. Vores gæster er velkomne til at færdes i hele huset og f.eks. hygge sig i vores pejsestue.
Vores skønne og uforstyrrede placering midt i naturen på en ø lige op ad en storby
inviterer til afslapning og gåture – f.eks. et besøg hos vores berømte trold Pil Tusind Tunge,
eller en frisk tur langs stranden med en fantastisk udsigt over land, fjord og by.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Med venlig hilsen
Daniel Hansson og Jens Thomsen
P.S. Vi laver også disse middage på forespørgsel; kontakt os gerne, hvis I er en familie, gruppe eller en virksomhed som ønsker et forslag.
Egholm Vestergaard, Egholm 57, Egholm, DK-9000 Aalborg, 98191919, ev@ev.dk, ev.dk
Egholm 57, Egholm, 9000 Aalborg
+45 98 19 19 19, ev@ev.dk
© 2021 Egholm Vestergaard
CVR 20 59 31 48
Cookie- og persondatapolitik
