Sep. 2013

Kære Asta og Holger.

Tusind tak for en dejlig bryllupsfest på jeres dejlige sted på Egeholm. Alt gik som det skulle, stedet er dejligt, maden fantastisk og omgivelserne er noget for sig selv. Alle vores gæster syntes det havde været en pragtfuld fest, så rigtigt mange tak for at vi fik en dejlig dag og aften.

Mange hilsner Jan og Ann Charlotte.


7.okt. 13

Kære Asta og Holger!

Mange mange tak for en fantastisk weekend! Det har – som altid – været en STOR fornøjelse at være gæster hos jer.

Og tak fordi I godt kan rumme sådan nogen abekatte som os, det er skønt at føle sig velkommen hos jer.

Det er bestemt ikke sidste gang vi kommer hos jer!

Tenna K.

 

Hej Asta og Holger

Kender I Johannes V. Jensens digt ”Paa Memphis station”?

Vores ophold hos jer, inspirerede mig til at omskrive det.

Man får den følelse, som fra digtet, at man bare har lyst til at blive hængende (på Egholm).

Men – man skal jo hjem, man skal jo videre.

PS.
Tak for god behandling, og tak til Holger for en hyggelig snak under morgen oprydningen J

 

Halvt vaagen og halvt blundende 
slået af en klam Virkelighed, men endnu borte 
i en indre Gus af danaidiske Drømme 
gaar jeg og hakker Tænder 
paa Egholm, Aalborg. 
Det blæser. 

Natten var saa øde og fordrukken  
og vinden hudflettede øen 
med en vidløs, dunkel Energi. 
Alting var mørkt og uigennemtrængeligt - ude.

Alting var så lyst og favnende – inde.

Uden ingen, ingen ude, og dog?

Hvorfor holder Toget her Time efter Time? 
Hvorfor er min Skæbne gaaet i staa her? 
Skal jeg flygte fra blæsten og Aandsfortærelsen 
i Danmark, Østjylland og Skanderborg 
for at blæse inde og raadne på Egholm, 
Aalborg, Nordjylland? 

Og nu dages det. Lyset siver glædesløst 
ind over dette fordrukne Fængsel. 
Dagen blotter ubarmhjertigt 
de kolde pytter og al den vaade Søle 
Poolrummet og rummet med pool, 
slatter, flasker og skodder i flæng. 
Dagen griner igennem med tomme Tagrender 
og et evigt susen af blæst, 
Blæst, siger jeg fra Himmel og til Jord. 

Hvor Verden er døv og uflyttelig, 
hvor Skaberen er talentløs! 
Og hvorfor bliver jeg ved at betale mit Kontingent 
til denne plebejiske Kneippkur af en Tilværelse? 

Stille! Se hvor Trolden, 
den smukke Tingest, staar rolig og syder 
og hyller sig i Røg, den er taalmodig. 
Tænd piben paa fastende liv, 
forband Gud og svælg din Smærte! 

Gaa så dog hen og bliv på Egholm! 
Dit liv er jo alligevel ikke andet 
end et surt Blæsevejr, og din Skæbne 
var altid at hænge forsinket 
på en eller anden miserabel ø - 
Bliv på Egholm, Aalborg. Bliv hos Holger.  

For inde i et af hans plakatfulde Huse 
venter Lykken dig, Lykken, 
hvis du blot kan æde din Utaalmodighed - 
også her sover en rund ung Trold 
med Øjet begravet i sit Haar, 
han vil komme dig i møde 
en fin dag i skoven i Skanderborg
som en bølge af Vellugt 
med en Mine som om han kendte dig. 

Er det ikke snart August igen? 
Rusker blæsten ikke for vildt? 
Lyder den ikke som en forelsket Mumlen, 
en lang dæmpet Kærlighedspassiar 
Mund mod Mund 
mellem Blæsten og Jorden? 
Dagen gryede saa sorgfuldt, 
og se nu rinder min brandert mod smerte! 
Under du ikke Dagen dens Kampret? 
Det er dog nu lyst. Og der slaar Muldlugt 
ind fra markerne omkring mig 
blandet med havstøvets ramme Aande - 
Hjemturen står for døren - 
er det ikke trøstigt? 

Og se nu, se hvor Limfjorden
i sin seng af oversvømmede Skove 
vaagner mod Dagen! 
Se hvor Kæmpefloden nyder sin Bugtning! 
Hvor den flommer kongeligt i Bue og svinger Flaader 
af tang og dovne fladfisk i sine Hvirvler! 
Se hvor den fører en dunkende færge 
i sin Syndflodsfavn 
som en Danser, der er herre paa Gulvet! 
Se de sunkne Næs - Oh hvilken urmægtig Ro 
over Landskabet af druknede Skove! 
Ser du ikke, hvor Strømmens Morgenvande 
klæder sig milebredt med Dagens tarvelige Lys 
og vandrer rundt under de svangre Skyer! 

Fat dig også du, Uforsonlige! 
Vil du aldrig glemme, at man lovede dig Evigheden? 
Forholder du Jorden din arme Taknemlighed? 
Hvad vil du da med dit Elskerhjærte?

Passion, min tarvelige ven, du skylder mig svar!

Fat dig og bliv på Egholm, 
Meld dig som Borger paa øen, 
gaa ind og livsassurer dig imellem de andre, 
betal din Præmie af Lumpenhed, 
at de kan vide sig sikre for dig, 
og du ikke skal blive hældt ud af Flasken. 
Gør kur til hin trold med Roser og Guldring 
og vil dit liv som andre Mennesker. 
Hank rolig op i Gummistøvlerne … 
Se dig ud, smøg din vise Pibe 
på sphinxforladte Egholm … 

Ah, der kommer den elendige færge, 
som jeg har spejdet efter over 4 kilometer. 
Den kommer langsomt ind - med skrammede Sider, 
det pifter svagt, skroget skummer for boven, 
og de rustne planker drypper af salt og tang. 
Bag mig dukker I op, som ud af ingenting
stille og slidte, mens færgemanden skuler.

Hvad skal de da der, hvad vil de da her? 
de vil mødes i fred, kun tale og drikke

Og det kan man – det kan man.


Europas sokkel kommer os i møde,

Siger velkommen hjem med et metallisk favntag 

Og vi rejser hjem
gennem det forblæste Jylland - trygt
i maven på den smukkeste jernbil – sagte men sammen.

Festlig hilsen

JP Andersen

Pjatfabrikant

Musik og Marketing


Website by Port80.biz